December & Håb for Foråret

Godmorgen

Så er jeg endelig tilbage igen!
Jeg er lidt ked af at jeg har været så længe væk fra bloggen, for jeg havde en masse planer og ideer her op til jul og nytår. Problemet var at jeg simpelthen havde for travlt til at nå det hele. Jul, bryllup og nytår kom lige i rap og arbejde og teaterkoncert kørte på uafbrudt. Men, men, men... heldigvis bliver det jo jul igen næste år :)

Fordi min Onkel bor i Rusland og kun er hjemme 2-3 gange om året endte han med at ligge sit bryllup lige midt imellem jul og nytår. Jeg havde besluttet mig for at lave bryllupskagen, og der havde han enlig ikke noget at skulle ha sagt, så jeg stod 3. juledag og bagte bunde og lavede ostecreme og modelerede roser.
Originalt ville jeg ha haft en blå kage, men når en overtræksmarcipan i forvejen har en gullig farve og man så blander blå i bliver den automatisk grøn. Heldigvis var det en lidt mat og anonym grøn, der endte med at stå rigtig godt til de helt hvide og råhvide og blå roser.
Bruden var rørt til tårer og jeg var mere end tilfreds <3 

Vi fyrede den af med fuld musik og skrigende lunger til vores teaterkoncert "Kød og Blod"
Men hold op hvor tog det meget energi. I de sidste 2 uger før præmierer blev der rettet i hele stykket og der var endda et par helt nye sener her og der. Vi gjorde det! Vi elskede det! Og vi elsker hinanden! Jeg har aldrig mødt så fjollede, skøre, mærkelige og dejlige mennesker før. Vi er alle sammen så forskellige og alligevel har vi bare et sammenhold der siger sparto, også nu efter sidste forestilling er spillet. (Jeg er nederst i højre hjørne m. bong-håret)

Nu er der så kommet lidt mere ro på. Ligesom december er højsæson for bagere, er januar/februar lavsæson (alle mennesker er på kur). Jeg går og glæder mig til at komme lidt i gang med mine kreative projekter igen, male og bage, jeg håber at jeg for skrevet noget mere herinde og jeg vil gerne i gang med at læse lidt igen. Derudover skal jeg til at sysle lidt med at udvikle på at brød til en konkurrence til sommer. Muligvis også et par tærter eller tørkager. Nu må vi se hvad jeg for tid til.

Kommentarer