Endnu en morgen på skolen & Spansk Butterdej

Så sidder jeg her igen. Jeg er på skole og er begyndt at få dårlige vaner. I sidste uge vågnede jeg hver morgen kl 5 og kunne simpelthen ikke sove længere, nu vågner jeg kl. 6.30 og siger "åh... En halv time mere!"
Det bliver hårdt at skulle på arbejde igen.

Jeg tænker rigtig meget på kage for tiden. Ikke bare de tørkager vi laver i dag og den kransekage vi skal lave i morgen. Smag og form og muligheder. Det er rat at have tiden til bare at sidde og lade fantasien flyve. Selvom det ikke altid er om kage, så er det de samme elementer.

I sidste uge eksperimenterede vi med Butterdej og vi blev enige om at prøve noget nyt fordi vi (mig og min holdkammerat) havde rullet en del alm. Butterdej før.Vi blev enige om at den spanske butterdej var den der lå længst fra vores danske og så var det selvfølgelig den der skulle laves. Resultatet blev en virkelig lækker madtærte og jeg deler selvfølgelig opskriften her. Selve butterdejsopskriften bliver til mere butterdej end der skal bruges i en tærte, ca dobbelt så meget, men dejen vil være næsten umulig at have med at gøre hvis jeg gør den mindre. Når du har taget det dej du skal bruge til bunden og låget kan du rulle resten ned, rulle det sammen og fryse det til næste gang du bager. Den kan holde sig i fryseren i ca et halvt år og er godt at ha i en snæver vending.

Spansk Butterdej:
450 ml meget koldt vand
10g salt
750g hvedemel (500g fuldkornsmel, 250g hvedemel) fra fryseren
200g smør

425g smør til rulning

1. Dejen æltes sammen til den kun lige er sammenhængende.
2. De 425g smør bankes til en flad firkant, pakkes ind i dejen og rulles 3X3
Hvis du ikke har rullet butterdej før klik her 
3. Lad dejen ligge og hvile i køleskabet ca. 20 minutter.
4. Del dejen i 2. Du skal kun bruge den ene halvdel (medmindre du vil lave to tærter)
5. Rul dejen ned så den er ca. 3 mm tynd. sørg for at holde den så kvadratisk som muligt. Brug masser af mel og sørg for hele tiden at løfte op i dejen så den ikke kommer til at hænge fast i bordpladen. Prik dejen med en gaffel over alt. jo mere du prikker jo bedre, ellers kommer dejen til at hæve op.
6. tag din tærteform og sæt den midt i dejen, skær en firkant ca. 5 cm fra formens kanter, lig dejen op i formen, sørg for at der er dej over det hele og at den er godt nede i bunden, og lad den stå og falde til ro i en time. Forbag bunden i 45 minutter ved 200grader i varmluftsovn. Imens skære du lange strimler af den resterende butterdej (ca. 1cm tykke) og klargør resten af ingredienserne.

Madtærte:
2 æg
10g maizena
150g mælk

½ porre
1 gulerod
1 fed hvidløg
1 tomat
100g skinke eller kyllingetern
ost
æg til pensling

1. Skær, rens, skræl og skyld grønsagerne.
2. Pisk æg, mælk og maizena godt samme.
3. Kom fyldet over butterdejsbunden og strø med ost på toppen.
4. Kom butterdejsstrimlerne over så de ligger på kryds over hinanden og pensel med ægg.
5. Bag ved 200grader i varmluftsovn i 45-60 minutter. fletlåget skal være gyldent og sprød.
bon appetit

Kommentarer