Lakrids Karameller

Jeg fortsætter succesen, denne gang med min version af lakridskarameller.
Opskriften er næsten den samme som saltkaramellerne, men med knuste lakridsbolsjer og rullet i rålakridspulver Mums...


Opskrift:
ca. 10 lakridsbolsjer - helst uden pulver i.
1 dåse kondenseret mælk
120g smør
130g sukker
2spsk honning
rålakridspulver

1. Kom bolsjerne i en plastikpose, kom den plastikpose indeni en anden pose og pak poserne løst ind i et hviskestykke. Lig det på et spækbræd og bank bolskerne i stykker med en hammer eller en kagerulle.

2. Smør, sukker, honning og kondenseret mælk kommes i en gryde og står og smelter på lav varme. Rør i karamellen hele tiden. Det kan tage 10-20 min.

3. Når alle sukkerkrystallerne er smeltet ind i massen skal der skruges op for varmen til det begynder at boble let. Rør hele tiden i gryden, det brænder meget nemt på.

4. Det skal boble i minimum 10 min, have fået en mørkere gyldenbrun farve og blive tykt. Er du i tvivl, så giv det 5 min mere.

5. Tag gryden af varmen og rør de knuste bolsjestykker i.

6. Hæld karamellen i en firkantet foret form og lad det stå på køl i minimum 5 timer, før du skære dem ud.

7. Kom rålakridspulver på en lille tallerken og tril karamellerne i det, børst det overskydende pulver af og smag dem :)

opbevares bedst i køleskabet, hvor de holder 1 til 2 måneder.

Kommentarer