Rabarberkage

Når man, som jeg, er meget kritisk overfor at smide god mad i skraldespanden, er man nogle gange nød til at tænke lidt kreativt for at få brugt resterne. Her har jeg stået med en pose udkogte raberber, som blev til overs, da jeg for et par dage siden kogte rabarbersaft (opskrift HER) og hvad gør man så med det?
Man bager selvfølgelig en kage der passer til saften.


Hvis du ikke er en af dem der har lavet saft, men gerne vil prøve opskriften alligevel, skal du skære 250g rabarber i skiver, koge dem med 2 dl vand, ½vaniljestang, 2 stjerneanis og 1dl sukker, lad det koge et par minutter, sigt væden fra og lad det køle helt af før brug - det må gerne stå et par dage i køleskabet. Den frasigtede sukkerlage kan bruges og blive fantastisk i andre kager, så husk at gemme den - den kan sagtens fryses.

Opskrift:
3 æg
180g sukker
130g smør
1tsk bagepulver
130g mel
ca. 250g udkogte rebarber
Hvis muligt, lidt friske rabarber til pynt på toppen.

1. Smelt smørret ved lav varme og lad det køle af.
2. Pisk æg og sukker sammen, til det bliver let og luftigt.
3. Bland bagepulveret i melen og vend det i æggemassen.
4. Vend smøret i dejen.
5. Vend Rabarbermosen (uden vaniljestang og anis) i dejen - det gør ikke noget hvis den ikke er helt lind, det ser godt ud med en lille marmorering.
6. Kom dejen i en smurt bageform, drys eventuelt lidt frisk rabarber på toppen, og bag den ved 180grader i 30-35 min. Hold øje med den og stik lidt i den for at se om den er færdigbagt.
7. Lad kagen køle af i ca. 30 min så den kan få lov at sætte sig og server med cremefraice eller skyr.
Bon Appetit

Kommentarer