Chokoladekage - Den Du Ved Nok

Endelig er foråret begyndt at snige sige ind på os ^^ 
Jeg ser små grønne knopper over alt og vintergækker og krokus og erantis og påskeliljer... jeg bliver automatisk i godt humør bare ved at gå hjem fra arbejde. 
Selvfølgelig nyder jeg mit arbejde, men efter omkring 7½ time kan man godt blive lidt træt.
Jeg plejer ikke at være frisk nok til at opdage at det bliver eftermiddag, men lige nu er det næsten umuligt at sove middagslur.
Jeg har en stor lyst til chokolade for tiden og tænkte at jeg lige ville dele denne virkelig lækre chokoladekage - bedre kendt som "Den Du Ved Nok"


Den Du Ved Nok:
Kage:
155g margarine
200g mælk
250g sukker
100g æg
250g mel
10g bagepulver
15g vaniljesukker 
25g cacao

Fyld:
280g flormelis
1 dl kaffe 
50g margarine
20g cacao
80g kokos
10g vaniljesukker

1. Varm margarine og mælk i en gryde til margarinen er helt smeltet. (lad det køle lidt af)
2. Pisk æg og sukker luftigt i ca 8-10 minutter ved højeste hastighed. 
3. Si mel, bagepulver, vaniljesukker og cacao.
4. Hæld det hele sammen i en skål og rør til massen er blevet håndvarm og jævn. 
5. Hæld dejen i en smurt form og bag kagen ved 180grader i ca. 20 minutter - bagetiden variere meget fra ovn til ovn, så kig lidt ind til den en gang imellem og tjek om den er bagt helt indeni med en strikkepind (hvis der hænger dej på strikkepinden når du har stukket den i kagen, skan den bage noget mere) 
6. Mens kagen køler af kan du lave fyldet, kom alle ingredienser i en skål og rør til det hele er blandet godt sammen, hvis du syntes det er for tykt kan du tilsætte mere kaffe, hvis for tyndt skal der lidt flormelis i. Kaffen må gerne være varm når den kommer i, det kan gøre det lettere at få det hele moslet sammen. 
7. når kagen er kølet og taget ud af formen anretter du den og smøre fyldet ovenpå, bon appetit.





Kommentarer