Ikke Helt Forår Endnu

Godmorgen. 

Lige nu regner og blæser det udenfor, foråret enlig burde være på vej.
Jeg har da set et par glimt af det, dage med blå himmel og stærk sollys, der skar i øjnene, men det er som om vejret bare driller os. "Se nu er det forår... Ha! snydt! værsgo, Regn og Blæst!"

"Foråret er lidt ligesom vejrets PMS, man ved aldrig hvad der kommer til at ske, man ved bare at det er uretfærdigt" - Anders Stjernholm.

Men foråret kommer vel på et tidspunkt... og i mellemtiden, har jeg haft svært ved at finde på opskrifter som jeg kan sætte op herinde. Jo jeg har cirka en million ideer til hvad der kunne være lækkert lige nu, men de skal jo helts være gennemtestede og med billeder før jeg sætter dem herind og jeg har hverken pengepung eller mave der er stor nok til alle de kager :/ Simpelthen trals!

Så i må desværre nøjes lidt, med et par opskrifter af en lidt ældre dato og finde jer i at der ikke er nogle billeder - på forhånd undskyld.

Derudover har jeg ikke de store spekulationer, der er godt gang i den på arbejde - trods slankekure og dårligt vejer. 
Jeg har et lille hyggetema kørende herhjemme, der mest af alt går ud på at side indhyllet i tæpper og kun gå udenfor når jeg skal på arbejde eller når solen en sjælden gang titter frem. 
Normalt elsker jeg regn, men på denne årstid for man mest ud af den når man sidder indenfor og lytter :) Jeg er godt i gang med endnu en rigtig god bog, der desværre snart er slut, så jeg skal på jagt efter en ny igen. Jeg overvejer at bage nogle müsliboller (der selvfølgelig bliver lagt ind så snart jeg er færdig), og jeg holder stadig den kedelige slanke linje ^ ^ selvom jeg hygger mig med lidt chokolade en gang imellem.

Brownies:
350g Mørk chokolade
350g Margarine/smør
260g Sukker
260g Brun farin
300g Æg
5g Salt
175g Mel
10g Bagepulver
150g Valdnødder


1. Tænd ovnen på 180grader
2. Hak den mørke chokolade og smelt den ved svag varmen sammen med margarinen. 
3. Pisk sukker, brun farin og æg sammen til det er luftigt og let. 
4. Lad den smeltede chokoladeblanding køle lidt og bland den så med den piskede æggeblanding. bliv ved med at røre til massen er jævn. 
5. Salt, mel, bagepulver og valdnødder vendes i dejen til den er jævn og uden klumper. 
6. Smør en bradepande eller to og hæld dejen over i, pas på at der er ½ centimeter til kanten så den har plads at hæve lidt på. 
7. Bag kagen i ovnen i ca 20 minutter og prik lidt til den med en gaffel for at se om den er helt bagt.  Hvis ikke så gi den 5-10 minutter mere.

Kommentarer