Te

Jeg snakkede en masse om sundhed for et par dage siden og kom vist til at nævne hvor dejlig te er ^ ^ Så nu vil jeg lige dele lidt af min viden. 

Lige en lille advarsel, før jeg kommer for godt i gang
Jeg kommer til at lyde meget som en hippi helsefreak, så hvis den slags slet ikke er noget for dig, så spring hellere over.

Når man snakker te kan det deles op i tre kategorier:
Rigtig te - lavet med blade fra tebusken.
Urtete - af forskellige gode og sunde urter man kan finde i haven og i naturen.
Frugtte - der mest af alt er vand med smag (hvis man køber det i brevform i butikkerne)

Rigtig Te
Rigtig te er som sagt blade fra Tebusken (billedet til højre) der plukkes på forskellige årstider og er tørret på forskellige måder for at få en speciel smag eller egenskab ud af dem. 
- Hvid Te: er de helt friske skud, der plukkes før planten begynder at blomstre. 
- Grøn Te: bliver tørret af helt friskplukkede blade.
- Sort Te: bliver knust og oxideret af luften
- Oolong Te: er let oxideret og en mellemting imellem grøn og sort te.
- Gul Te: er en meget sjælden te, der kun dyrkes i bjergene i Kina, lavet af forårets første skud.

Rent vægttabs-mæssigt er især grøn og hvid te godt for fedtforbrændingen, fordi de hjælper med at frigøre fedtet fra fedtcellerne. 

Som nævnt før er grøn og hvid te fyldt med lækre antioxidanter og ikke en eneste kalorie.
Kvaliteten af teen er tilsvarende med indholdet af antioxidanter, jo bedre kvalitet, jo flere antioxidanter. Den bedste te man kan få herhjemme er helt sikkert Kusmi, men det kommer jeg nærmere ind på senere, først vil jeg gerne fortælle, hvorfor det nu lige er at de der antioxidanter er så gode. (kedeligt teknisk snak)

Det handler alt sammen om noget lægerne kalder "frie iltradikaler" og "oxidativt stress".
Når den ilt vi trækker ind i lungerne og skal omdannes til energi er der en del af ilten, kaldet frie iltradikaler, der bliver sorteret fra og som fiser aggressivt rundt og laver ballade i kroppen på os. Det gør de fordi de mangler en elektron og derfor forsøger at stjæle en fra vores celler. Dette kaldes Oxidativt stress og man kan kalde det at kroppen ruster.
Det Antioxidanterne gør, er at gå ind og give de aggressive frie iltradikaler en elektron, som de selv har i overskud, og så er de frie iltradikaler ikke aggressive længere - Rustbeskyttelse. 

Urtete
Urtete er det reneste og sundeste lægemiddel der findes. 
Jeg er ikke den store fan af smertestillende piller, når man fx. spise en panodil, ignorere kroppens signaler og fortsætte med det travle liv, gør panodilen ikke andet end at stoppe smerten, den heler ikke og den giver absolut ikke kroppen den pause den har brug for. 
Drop pillerne, tag en kop god te og slap af i stedet :)

En kop af den rigtige te og bare et kvarters hvile har bedre virkning over tid, forøger livsglæden og giver mere energi.
Det er enlig ikke så indviklet, når man først har lidt styr på hvad de forskellige urter kan og der er ikke risikoen for, at kroppen tager skade. Hvis du er interesseret i den slags, så skaf dig en urtebog og få styr på deres stærke og svage sider - det er ikke svært. 

Fx. 
Kamillete er en gammel kending og vi drikker spandevis hver eneste gang vi har lidt influenza, forkølelse eller halsbetændelse. 
Kamille beroliger maven og kan virke lidt som en mild sovemedicin, tilsæt honning, der smører halsen, og så er vi godt i gang.
Jeg plejer at komme hvidløg ved, selvom det ikke smager vildt godt, så styrker det immunforsvaret,  Ingefær tager sig af  kvalme og er godt for nyrende, og citron giver en god omgang vitaminer.

Den bedste måde at hjælpe kroppen på, er at give den de bedste muligheder for at forsvare sig selv. 

Frugtte 
Frugtte er, som skrevet før, varmt vand med smag, lækker og hyggelig, men for det meste ikke meget andet.
Det er ikke fordi frugtte er dårlig, jeg har efterhånden drukket rigtig, rigtig, rigtig mange kander og nydt hvert sekund. 

Kusmi te er som sagt noget af det bedste man kan få fat i.
Firmaet stammer oprindeligt fra Rusland, men flyttede til Paris under den russiske revolution. De har et bredt sortiment af forskellige teblandinger der er normalt kendt for sin høje kvalitet og godt smag ^ ^ (jeg for altså ikke penge for at skrive det her) dåserne er lidt dyre, men det hele værd.

Når det er sagt, er jeg nød til at nævne Celestial Seasonings, en af stamgæsterne i mit telager, der har et bredt udvalg af 100% naturlig og velsmagende te ^^ På deres hjemmeside hjælper de dig med at finde lige den te du leder efter og forklare altid deres forskellige egenskaber. 
Og så Yogi te, en anden af mine favoritter, der sætter fokus på velvære og sindsro.
De kan begge fås til mere overkommelige priser i supermarkederne og er helt sikkert et forsøg værd. 

Hvis du nu vil kaste dig ud i at drikke en masse grøn te (og det håber jeg lidt du vil), er det en god ide at starte med en blanding. Grøn te er ret bitter og man skal lige vende sig til den.
Jeg anbefaler Green Tea - Honey Lemon Giseng.


Kommentarer