Et Glimt af Forår


Jeg har endelig set et lille glimt af foråret i en lille, ny udsprunget klynge vintergækker :D
Skidt pyt med at vejret stadig er gråt og blæsende og regnvejr, vi er på vej, ingen tvivl om det. I mellemtiden drikker jeg stadig en masse te, læser så meget som muligt i mine bøger og gør mit bedste på mit arbejde. Ikke den store aktionfilm.
Jeg er glad for roe og det er en behagelig livsstil uden for mange diggedarre.

Alligevel går jeg og pønser på at melde mig til noget aftenskole eller kursuser eller sådan, det kunne være sjovt at komme lidt ud og se andre mennesker. Desværre ligger alt kultur, aktivitet og social samvær godt en times kørsel i bus herfra og det koster alt sammen penge. 
Ja, jeg kan lige så godt sige det som det er, penge er ikke lige det jeg har mest af. 
I ved sikkert alle sammen, at det er lige nu alle regninger falder sammen i et stort sultent monster, der støvsuger stakkels udpinte og efter-juls-traumatiserede kontoer inden for få uger.
Jeg skal oven i købet til tandlæge i næste måned.
Så der bliver ikke meget tilovers til selvudfoldelse og social aktivitet. Det må vente til engang i marts/april. 

Kommentarer