Tanker om Kirsebær

Jeg har tænkt rigtig meget på kirsebær på det sidste.
Specifikt: kirsebærtærte.

Jeg ved godt at det er årstid for påskeæg og kyllinger og små uldne lam, men det siger mig bare ikke det store. Da jeg var barn skulle vi altid til påskefrokost hos min mormor og morfar (en af de få lejligheder hvor hele vores lille familie blev samlet), de voksende spiste og snakkede imens børnene gik på jagt efter min mormors hjemmelavede påskeæg med lejetøj og slik indeni. 
Men efterhånden er jeg jo blevet noget ala voksen, jeg må ikke være med når de lede efter påskeæg længere og det er sjældent jeg overhovedet kan komme hjem til påske. Sammentidlig har jeg ikke selv nogle børn jeg kan glæde og overaske med påskeæg.

Tilbage til kirsebærrene. 
Jeg har fået den vandvittige ide, at jeg vil bage en kirsebærtærte når der engang kommer kirsebær i butikkerne igen (til en rimelig pris). Derfor har jeg gået og spekuleret lidt over hvordan og hvorledes. 

Helt basalt bliver det nok en linsedejsbund med en klat mazarinmasse som fyld og så en skovlfuld udstenede kirsebær ovenpå, men jeg syntes det lyder lidt for simpelt. 


Jeg kunne 
-råsylte kirsebærrene i rom 
-komme rabarber ved
-lave et eller andet sjovt med noget lakrispulver
-komme noget smag/frugt/knas i marzarinmassen 
-udskifte mazarinmassen med en ostekage-masse
og så videre...

Ideerne vælter frem og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang. Stod det til mig ville jeg hellere end gerne lave en af hver for at se hvad der er bedst.

Desværre har jeg tre træls problemer; 1. jeg har ingen forsøgskaniner og jeg kan umuligt spise så meget kage selv, 2. jeg har ikke vildt meget fritid og 3. jeg har ikke pengepung til bare at lave løs.

Så jeg må vel bare vælge hvad der lyder bedst og krydse fingre for at det bliver godt.