Åh... bløddej!

 En god Bløddej kan bruges til 100 forskellige ting og det er kun fantasien der sætter grænser.

Boller, StængerBrunsviger, Pølsehorn, Snegle... brug fantasien. 

Det er bagernes allaround-dej der stort set kan blive til alt.

Bløddej (nok til ca. 20 the-bolle) 
50g gær
40g sukker
6g salt
200g margarine
760g hvedemel
400g mælk
1 æg

Dejen samles og ligges til side i en halv time før brug. 

Boller: 
Almindelige the-boller kender vi alle samme, de er bløde og gode med marmelade på til en kop varm kakao.

 Når dejen har hvilet deles den i 10, rulles runde og sættes på en plade med bagepapir.
Lad dem hæve i en time, pensel dem forsigtigt med sammenpisket æg og bag dem 10-15 min ved 200grader.

Tip: De kan nemt varieres, ved enten at blande 50g rosiner, chokoladestykker eller revne gulerødder i. For at give lidt ekstre smag kan man også give dem 10g kardemomme. 
  
Stænger:
Dejen deles i 6 og rulles ud så de er lange og omkring 10-15 cm. brede.
Nu smøres dit eget valg af fyld ud over i et tyndt lag.

Fx. 
Brun remonce, creme og kanel 
Hvid remonce, crem og vaniljesukker 
Hvid remonce, creme og chokoladestykker
osv. 

Rul det hele sammen på den lange led og flyt den over på en plade med bagepapir. Sørg for at lukningen ligger ned imod pladen.
Find en ren saks og klip skråt ned i rullen med 1-2 cm interval.
Skub hvert klippet stykke skiftevis til højre og venstre og så det ligner et flettet mønster.
Lad dem hæve i en times tid eller to.
Pensles med æg og strøes med hakkede nødder eller perlesukker eller hvad du ellers lige har lyst til.

Bages ca. 10-15 min ved 200grader. 
muligvis lidt længere alt afhængig af ovnen og hvor meget fyld der er kommet i. 

Brunsviger: 
Del dejen i to og rul den ud så den er ca. 3-5 mm. tyk. 
Lig den på en bageplade med bagepapir og lad den stå i 15-20 minutter. 
Prik ned i dejpladen med fingrene så oversiden bliver ujævn. Sørg for at komme godt ned så dejen ikke hæver op. 
Smør remonce ud over dejen og lad den hæve i en time. 

Bag ved 200grader i 7 min, prik hul i eventuelle luftbobler og gi den 3 min mere.

Hurtig brun remonce:
125 Gram smør eller blød margarine
200 Gram brun farin
5 Spsk. Kanel

- Det hele røres langsomt sammen til massen er ens og kan bruges med det samme.  

Hvis man har lyst til at lege og eksperimentere med bløddej er der kun få og enkle regler der gælder hele vejen rundt (med lidt regulering i forhold til hæve og bagetiden på de større ting.)

1. Bløddej er en blød dej, men det gør ikke noget, hvis bare den sidder sammen og ikke klistre er du allerede rigtig godt på vej. 
2. Alt bløddej bages normalt på 200-220 grader (jeg har sat den til 200 i opskrifterne for nemheds skyld) 
3. Bløddej skal helst stå og hæve mindst ½ time lige efter den er blevet ældet sammen og 1 til 1½ time efter den er blevet til boller eller stænger eller hvad den nu skal blive til. 
4. med undtagelse af sneglene kommer alt til at se bedre ud hvis den lige bliver penslet forsigtigt med noget sammenpisket æg. 
5. Hvis du laver "kage" ud af bløddejen, (det vil sige snegle, stænger, brunsviger osv.) vil alt komme til at se bedre ud og smage bedre hvis de lige bliver penslet med en blanding 1 til 1 af sukker og vand, så snart de er kommet ud af ovnen. 
6. boller skal normalt bage i omkring 10-15 min. vend en om, hvis den er dejlig gyldenbrun i bunden er de færdige. Brunsviger er meget tynde og skal normalt kun have 10 min. men giv et min ekstre hvis den ser for bleg ud. Stænger variere alt efter om de står enkelt eller tæt op af hinanden, kig på farven, er de meget lyse efter de første 10 min, så gi dem 5 til. Er de stadig ikke rigtig færdige, så gå forsigtigt frem med 2 min af gangen til de er bagt.
 


Held og lykke med det ^^

Kommentarer