Jazz og Salt I Kaffen

 Fredag, og jeg har ikke fri i morgen.
 Netop hjemvendt fra job sidder jeg halvsløv foran computeren med en brændvabel på fuc... øm, langefingeren og en kop the. 

 Dagen har enlig ikke været specielt lang, den har bare været fyldt op af 30 plader brunsviger, mindst 2000 burgerboller og så var der lige bagerlærlingen, der syntes det var vildt morsomt at proppe salt i min kaffekop -.-
Normalt er jeg ikke fortaler for hævn... eller jo, jo det er jeg. Han kommer til at fortryde det!
Måske ikke i dag eller i morgen, men snart og resten af hans liv! Muhahahahah...! (det ender nok med en "Salt i Kaffe"-krig hvor ingen kop kan føle sig sikker)

 Ellers har jeg haft en hyggelig nat, godt Teamwork og vi nåede utroligt nok alt til tiden. 
Vi har pjattet lidt og hyggesnakket imens vi arbejdede, og jeg har før første gang i år lavet Klejner. 
Ja... Klejner, hos os starter vi hårdt ud med store norske klejner i starten af Oktober og de er en permanent del af vores sortiment helt frem til 1. Januar.
Jeg præsterede at kåge 60 klejner uden at brænde mig på olien, og endte med at brænde langefingeren på indersiden af den 250 grader varme stikovn -.- 
Flot Mette ... 

 Men lidt god musik og en travl hverdag og så opdager man ikke at fingeren er brændt før man er på vej hjem.
Jeg får i det hele taget mange uforklarlige rifter og blå mærker. Nogen opdager jeg med det sammen (de gør ondt) og andre dukker bare pludseligt op og siger "Hej, her er jeg" ud af det blå.


 Da jeg boede på vestkysten var jeg så heldig at have mange gode naboer som jeg snakkede godt med. 
Ham jeg savner mest er polsk og spiller Jazz sax. 
Han bevæger sig hele tiden frem i musikverdenen og har udgivet en CD! ikke nok med det, han tager endda på turne med den ^^ 
Jeg er selvfølgelig ikke overasket, han har altid været pissedygtig til det han gør, men det er desværre i Polen, så jeg får svært ved at tage ned og høre ham. Jeg må bare nøjes med at høre hans musik på diverse internet sider :/

 Normalt er jeg ikke den store tilhænger af jazz, men det er dejligt beroligende at lytte til mens man sidder og læser eller skriver eller bare slapper af. Ligesom klassisk, selvom det godt kan blive lidt for meget af det gode.
Men hvis du er Jazz-elsker, og tilfældigvis lige er i Polen, er det helt klart det værd at høre hans koncert eller købe hans CD !

Kommentarer

  1. https://soundcloud.com/micha-nienadowski/ma-kowe-jab-uszko

    en lille smagsprøve på hans musik, hvis nogen skulle være interesserede ^^

    SvarSlet

Send en kommentar