Forskud på Vinteren og Creepy Fingers

Jeg vågnede for tyve minutter siden og tænkte instinktivt; hvad er klokken? hvornår skal jeg møde i dag? hvorfor har vækkeuret ikke vækket mig?!
- men den lille gyser varede kun 10 sekunder, inden jeg kom i tanke om at det er torsdag, og jeg har fri i dag.


I mandags tog jeg forskud på vinteren. 
Jeg blev sag til at afrime en fryser på 20 m2. Det var koldt og det var hårdt - fordi der lå mindre isbjerge over alt på gulvet - og jeg klarede det næsten selv. Den anden lærling kom og hjalp mig med de kasser der var for højt oppe og de isbjerge der havde sat sig fast i stikhjul. 
- hvis nogen, nogensinde ber dig om at afrime deres industrifryser, så skynd dig at stikke af, med det samme! før de kan få fat på dig. 
Den tingest skal først tømmes, alt gammelt skal smides ud, så skrabes fri for is, isen skal fjernes, væggene skal vaskes, afløbet skal rengøres (Adder! >< ), resten af vandet skal svabres, alt skal organiseres og ind i fryseren igen. Det er et kæmpe arbejde, som tog mig hele min arbejdsdag + lidt. 
Det var ikke til at få varme i kroppen igen efter det, så lige siden har jeg pakket mig ind i store tæpper, bevæbnet med en elkedel og et stort lager af urtethe.

Nu sidder jeg så her med min fridag.
Solen er ikke stået op endnu, men det er den normalt aldrig når jeg vågner.
Når jeg engang er færdig med at skrive og har fået mig noget morgen mad, skal jeg ha gjort lidt rent, ingen overraskelse der. Jeg har ferie når jeg får fri på lørdag, og jeg tager den tidligste bus jeg kan fange sydpå, så det er rarest at lejligheden er nogenlunde ren mens jeg er væk.
Hader at komme hjem og så har man glemt en skraldespand eller at tømme køleskabet > <
- jeg burde enlig også få afrimet min egen lille fryser og få ryddet lidt op i de ting jeg har derinde.

Ellers er der ikke nogen fast plan for i dag, selvom jeg har lyst til at begynde på et nyt maleri. 
Motivet har været besluttet længe - min mormor sælger deres gamle hus. Det hus der har fungeret som samlingssted for familien siden længe før jeg blev født. Mine kusiner og jeg tilbragte mange somre hos min mormor og morfar og der er så mange minder.

Nu skal jeg ikke blive alt for sentimental, huset får jeg lov til at blive stående, selvom det bliver nogle andre der bor der. Og når jeg engang får en masse penge, så køber jeg det bare tilbage igen ^^

En dum ting ved efteråret og vinteren er, at jeg altid bliver så lækkersulten af koldt vejer. 
jeg får lyst til at bege i et væk og ellers bare sidde i den gode stol med ubegrænsede mængder af the og en skål et-eller-andet-lækkert. 
Især er det svært når jeg er nede og købe ind, for butikkerne er allerrede begyndt at sælge alt deres julemøg, der ser superlækkert ud udefra, men sjældent smager af andet end sukker når man får det i munden.

Så jeg glæder mig til næste uge, hvor jeg kan bage løs uden selv at skulle spise det hele.
- det er det farlige ved at bo alene, man har ikke andre at fodre end sig selv.
Det er også grunden til, at jeg ikke har helt så mange kageindlæg, som jeg gerne ville have - jeg kan simpelthen ikke spise så meget kage :/
Det er lidt nemmere når min kæreste er på besøg, han er et bundløst hul, men han bor langt væk så det sker ikke så tit. Desværre.


Oktober er godt i gang og Halloween nærmer sig. 
Jeg ved godt at det er en amerikansk tradition og jeg høre tit, at fok bare syntes det er en undskyldning for at butikkerne kan få solgt noget mere.
Men der tager de helt fejl. Det er en undskyldning for at ha det lidt sjovt. 
Jeg elsker at lave realistiske og ulækre kager - som de Creepy Fingres-småkeger jeg lavede sidste år - jeg elsker at klæde mig ud i bod og sort makeup - og jeg får kun lov en gang om året, højest.

Jeg ved ikke hvorfor jeg er så fascineret af det, det jo ikke fordi jeg går og slagter folk til daglig... eller gør jeg? muhahahah...!

Opskriften på Creepy Fingers-småkagerne fandt jeg på en blog får et års tid siden, jeg kan ikke huske hvilken, men her får i min udgave: 

Creepy Fingers 30stk
30 smuttede mandler eller mandelflager (gere lidt ekste hvis nogle af dem skulle gå i stykker)
2 store æg 
½ tsk. vaniljeessens 
½ tsk citronsaft 
113g smør 
75g flormelis 
60g sukker 
5g salt 
340g mel 
En smule cacao til dekoration 

1. Del det ene æg og stil hviden til side. Pisk blommen med det andet æg og vaniljen og stil det til side.
2. Pisk smør, flormelis, sukker og salt til massen er jævn, tilsæt æggeblandingen og citronsaften og pisk godt til massen er glat (2 minutters tid). 
3. Tilsæt mel og bland langsomt ved lav hastighed til dejen samler sig. 
4. Rul dejen til en tyk pølse, pak den ind i film og lad den ligge koldt i en halv time. 
5. Imens du venter på at dejen køler af, kan du farve mandlerne med lidt frugtfarve:
- bland et par dråber frugtfarve i en dl. vand og lad mandlerne ligge og suge farve i 10 minutter. 
- fisk mandlerne op og lad dem tørre lidt på et stykke køkkenrulle.
6. Tænd ovnen på 175grader og lig to bageplader klar med bagepapir. 
7. Del dejen i to og lad den ene halvdel blive på køl imens du arbejder med den anden.
8. Strøg bordet med mel. Del den første halvdel i 15, rul dem til fingrelange pølser og lig dem med god afstand på den første bageplade.
9. Klem hver pølse flad to steder for at danne knoer og ris hvert kno lidt på langs med en kniv.
10. Pensel fingrene med æggehviden og sæt en mandel på hver som en negl. 
11. Bages i ca 12 minutter, hold lidt øje med hvornår de er brune. 
12. Når de er kommet ud af ovnen pensles de med cacao.
13. Gentag fra punkt 8 med den anden dej. 

Tips:
- Man kan blande lidt pistacie i dejen og få nogle let grønne fingre
- man kan skifte 50g af melet ud med cacao og få mørke fingre.

Kommentarer

  1. Hej Mette

    Dine Creepy Fingers ser fantastiske ud :-)
    Hvilken farve frugtfarve brugte du til fingerneglene?

    Mvh
    Lisbeth

    SvarSlet
  2. Hej
    Tusind tak :D

    Jeg brugte lidt rød og lidt sort gelefarve og blandede i vandet.
    Den sorte endte med at blive blålige, men du kan også bare bruge en violet, lilla eller blå, hvis du vil have den farve. Farven bliver stærkere jo længe de ligger i vandet.

    Hilsen Mette

    SvarSlet

Send en kommentar